Info om mærkning af æteriske olier og duftolier

Æteriske olier og duftolier, bliver rent lovgivningsmæssigt klassificeret som kemikalier, hvis de markedsføres til kosmetisk/aromaterapeutisk brug. Derfor skal de mærkes efter kemikalielovgivningen. Det indebærer, at de skal mærkes med faresymboler, risikosætninger og sikkerhedssætninger.

Indholdet i flaskerne er fuldstændig det samme som det hele tiden har været. For de æteriske oliers vedkommende 100% rene æteriske olier udvundet af planter ved vanddampdestillation eller koldpresning og for duftoliernes vedkommende, naturlige og naturidentiske duftstoffer.

Risiko- og sikkerhedssætninger
Risikosætninger fortæller om en given risiko, det kan eksempelvis være “Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”. Sikkerhedssætninger angiver, hvordan brugeren eller miljøet beskyttes mod risikoen. Eksempel: “Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet”. Der findes 68 risikosætninger og 64 sikkerhedssætninger og hvilke der bruges hvornår, afhænger af hvilken mærkning olien har.

Eksempelvis skal appelsinolie, som er den olie du også får på hænderne når du piller en appelsin, mærkes med risikosætningen: Irriterer øjnene og huden. Til risikosætningen hører sikkerhedssætningen: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet.

De 26 stoffer

Æteriske olier og duftolier indeholder ofte et eller flere af de 26 allergifremkaldende parfumestoffer. Oplysninger om indholdet af de 26 stoffer i alle vores æteriske olier og duftolier kan som altid, finde på vores hjemmeside www.fischer-pure-nature.dk .

Vi anbefaler at æteriske olier og duftolier aldrig anvendes ufortyndede på huden og altid anvendes i forhold til anbefalet dosering.

Symbolerne
På vores æteriske olier og duftolier kan du finde 3 forskellige symboler.

Sundhedsskadelig lokalirriterende hudsensibiliserende

Kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionsskadelig. (efter gamle regler mærket med dødningehoved)

Giftig for vand-levende organismer. – Må aldrig hældes ufortyndet i afløb.

Fare: Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene. Kan forårsage allergisk hudreaktion. Forårsager hudirritation. Forårsager alvorlig øjenirritation. Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Brandfarlig væske og damp.

Emballagen skal minimere faren ved brugen af produktet, f.eks. ved at der er børnesikret låg på produktet.

At et produkt er 100% naturligt undtager det ikke fra reglerne – og derfor er vores æteriske olier, der er 100% naturlige produkter uden tilsætningsstoffer, faremærkede. Alle ufortyndede æteriske olier, uanset kvalitet, skal overholde kemikalielovgivningen – der findes f.eks. ikke en aromaterapeutisk kvalitet, der er undtaget reglerne.

https://www.urtegaarden.dk/media/47651/miljoe.jpg?width=53&height=53 Bruges ved miljøfarer

https://www.urtegaarden.dk/media/47653/udraabstegn.jpg?width=53&height=53 Bruges ved f.eks. øjenirritation, hudirritation og allergi ved hudkontakt

lunger.jpg Bruges f.eks. ved fare ved indtagelse

 

FISCHER PURE NATURE

Tlf.: +45 8648 5500
Mail: mail@fischer-pure-nature.dk

0